Om Lene Frantzen
|
|
Signaturproduktet for Lene Frantzen er den berømte ’The Slice’. Hun designer og producerer selv hver eneste. Designet er et levende virvar af farver og mønstre - på samme tid enkle og elegante. ”I 2000 besluttede jeg mig for at lave produktdesign med et kunstnerisk udtryk. Det er siden udviklet sig til en serie tørklæder og andre accessories samt ’Slice serien’ til boligen.” I virkeligheden er ’Slice serien’ meget enkel. Vejen dertil har dog været alt andet end enkel. Snørklet og besværlig faktisk. Og kilovis af uld er blevet kasseret, fordi kvaliteten ikke var helt i top. Fremstillingen af ’Slice serien’ til perfektion viste sig at være næsten umulig, men kun næsten. En arbejdsmæssig alliance med ægtefællen og gode venner lagde fundamentet til en række ’Storm P maskiner’, der i dag styrer filtningsprocessen og leverer det knivskarpe snit til ’The Slice’. Så det har ikke kun været et spørgsmål om design - det har også været en teknisk udviklingsproces. Alt foregår i Danmark på Skamlingsbanken, hvor der både er produktion, butik og bolig. Herfra udfører Lene Frantzen også udsmyknings og indretningsopgaver med unika produkter og firmagaver. |
| site created and hosted by skandiaweb |